Vermiculit revnet/knækket
Skamolex pladerne i brændkammeret er af Vermiculit, som er et specialfremstillet materiale, der tåler stor varme og isolerer effektivt. Derved sikres både optimal temperatur og optimal forbrænding i brændkammeret.
Materialet er porøst og tåler ikke slag eller stød.
Revner skyldes oftest, at materialet er blevet stødt af et stykke brænde eller lign. Det er ikke afgørende for den isolerende effekt, når blot pladerne fortsat sidder rigtigt i brændeovnen.
Pladerne bør udskiftes når de er slidt ned til ca. halv tykkelse. Herefter kan de ikke længere isolere optimalt, og kan derfor ikke sikre den rigtige forbrændingstemperatur, ligesom de ikke beskytter brændeovnen mod de høje temperaturer i brændkammeret.
