Innovation gennem 30 år
HWAM A/S og i særdeleshed Vagn Hvam Pedersen har altid brændt for at finde nye og bedre løsninger. I det efterfølgende omtales en række initiativer og nyskabelser, der giver et samlet indtryk af en innovativ virksomhed, som inden for sin branche har sat nye standarder. Den gamle branche for støbejernskakkelovne var næsten uddød, men genopstod efter oliekrisen i 1972, som pladejernspejse med låge. Bent Falck som designede RAIS var den første med et produkt, der blev meget populært. Efterfølgende kom en lang række kopier af tvivlsom kvalitet og uden design. Hovedkulds kastede vi os ud i et eksporteventyr i 1980. Uden salgserfaring og uden sprogkundskaber drog Vagn Hvam Pedersen af sted med en brochure designet af Anders C Fasterholdt i samme formsprog som brændeovnen. Flere kunder faldt for det stilrene design og den gennemførte linie, og allerede 3 år efter gik 2/3 af omsætningen til eksport. I 1981 lavede vi den første standardkassette til indbygning i en bestående, muret pejs, og med løse paneler til afdækning af pejseåbningen. Det blev en kæmpe succes, som vi havde svært ved at følge op, og to år senere var der mindst 50 kopiprodukter på markedet. På samme tid blev der hos konkurrenterne eksperimenteret med glas i lågerne. Man brugte glas i tynde strimler, ellers kunne det ikke tåle temperaturerne. Det var bestemt ikke nogen god løsning. Hos HWAM fandt vi frem til et keramisk glas, som man var begyndt at anvende som komfurplader. Det var 5 gange så dyrt, men vi besluttede alligevel, at hvis HWAM skulle have glas i lågerne, skulle det være det bedste som fandtes. Det gjorde imidlertid lågen så tæt, at glasset sodede til på indvendig side. Vi udviklede derfor, igen som de første på markedet, metoden til at sende luft ind langs indvendig side af glaslågen. Frem til i dag er HWAMs ”rudeskyl” markedets bedste. I anden halvdel af 1980erne blev det aktuelt med sikkerheds- og miljøgodkendelse af brændeovne, hvilket stillede skærpede krav til produkterne. Det var ikke svært at udvikle ovne, som kunne godkendes på et laboratorium, men vi indså dog, at det ville være svært for forbrugeren at bruge produkterne på samme måde som det foregik på laboratoriet. Forskel på skorstene, forskelligt brænde og forståelse for justering af spjæld, ville give helt forskellige resultater. Derfor udviklede vi hos HWAM en automatisk styring af forbrændingen. Med HWAM automatikken foregår forbrændingen ensartet, uanset skorsten, brænde og forbrugerens evne. Altid effektiv og ren forbrænding. HWAM tog patent på automatikken. Sidst i 1980erne blev det moderne at beklæde brændeovnen med klinker i jernrammer. HWAM tog ideen op, men det skulle så være en rigtig kakkelovn, så man kun kunne se kaklerne, samt lågen i stål og glas. Den første af sin art var ABC 1. Den var totalt dækket af små kakler på 20 x 20 cm, som var påmonteret med fjederklemmer der var skjult under kaklen, utroligt flot og banebrydende dengang.
Brændeovnsbranchens opstart
I 1976 fandt Vagn Hvam Pedersen og møbelarkitekt Anders C. Fasterholdt sammen om at designe og konstruere en brændeovn, som fik et nyt design og en funktionalitet, som ikke tidligere var set på markedet. HWAM (dengang ABC Pejse) bad Teknologisk Institut om at afprøve den. Det havde man ikke tidligere prøvet, men med udstyr og metode som var kendt fra kedelbranchen, blev den første brændeovn testet for holdbarhed, sikkerhed og effektivitet.
Eksporteventyret starter
Indbygningsovne
Udviklingen af glas i lågerne
Det stod hurtig klart, at ovne med glaslåge var fremtiden, og alle gik over til keramisk glas som HWAM. Det fandtes dog kun som plant glas, så ovne med buet front måtte fortsat bruge glas i strimler, hvilket ikke var holdbart i længden. Vi startede forsøg med at bøje keramisk glas ved høje temperaturer i en keramikovn. Det lykkedes delvist, men et problem kunne vi ikke løse, glasset blev mælkehvidt. I samarbejde med Schot glasteknik i Tyskland, løste vi problemet og på den efterfølgende messe i Tyskland præsenterede vi den første brændeovn med buet glas i lågen (ABC 6).
HWAM automaticTM
Nye udfordringer med kakler

Formpresset isolering
I starten af 1990erne kom firmaet Skamol A/S med et nyt højeffektivt isoleringsmateriale, vermakulit. Det gav nye muligheder for forbedret forbrænding. Ulempen var udseendet, idet det lignede et stykke spånplade. Vi kunne se at formen ville være ligegyldig i fremstillingsprocessen, derfor lavede vi en ny form og fik det design vi ønskede. Det har efterfølgende været en succes for både HWAM og Skamol A/S. En tidligere direktør for Skamol A/S har efterfølgende sagt, at det var HWAM der lærte Skamol A/S at deres produkt havde langt større anvendelsesmuligheder end de selv havde indset.
Fedtsten
Tulikivi i Finland er vores leverandør af fedtsten. Fedtsten er en helt speciel granittype med et meget stort indhold af talkum. Det bruges som beklædning af brændeovnene på samme måde som kaklerne, og det har gennem 10 år været meget populært. HWAM pressede i sin tid Tulikivi til at bearbejde fedtstenene i former og anvende værktøjer, man aldrig tidligere havde brugt. I dag er dette forretningsområde hos Tulikivi langt større end den oprindelige kerneforretning, og Tulikivi har formentlig en markedsandel på 60 – 70% på verdensplan.
Designkonkurrencer
I 1998 arrangerede vi som de eneste i branchen en designkonkurrence i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum. Det var en stor succes, som vi siden har gentaget også med succes flere gange. Senest har vi i 2005 med møbeldesignerne Strand & Hvass sat en ny dagsorden for ny produktdesign i produkterne HWAM 3310, HWAM 3320 og HWAM 4410 som indeholder en række nyskabelser.
Træpiller på en helt ny måde
Udviklingen af HWAM Elements, en unik pillebrændeovn, sætter ny standard for, hvad der kan lade sig gøre. Det har været usandsynligt kostbart og taget afsindigt lang tid, men troen på konceptet og stædighed er nødvendig, hvis vi vil skabe noget unikt.
HWAM er innovation
Dette var et udsnit af små og store resultater af den innovative tankegang. Mange flere kunne nævnes. Tilsvarende er der i produktionsprocessen gennemført usædvanlige og utraditionelle metoder. Der er naturligvis også et antal projekter der er mislykkedes, for ”hvo intet vover intet vinder”. Forandringsparatheden og risikovilligheden er stor, det er den frihed man har i en privatejet virksomhed.
